0

3 trin til effektiv konfliktløsning

Ønsker du at blive bedre til konfliktløsning i dit parforhold? Hvis dit parforhold er præget af, at de samme gamle konflikter bliver ved med at dukke op igen og igen, så kan det skyldes, at du ikke får dem afsluttet rigtigt, og på den måde ikke helt får sikret at de er forløst. En konflikt der ikke er forløst, har en stor risiko for at dukke op igen på et senere tidspunkt. Her får du 3 enkle ting du selv kan huske for at gøre konfliktløsning i parforholdet lidt mere effektiv.

Lyt til budskabet under ordene

Når din partner fortæller om sit synspunkt og sit ståsted i konflikten, så vær omhyggelig med at lytte til den mening der gemmer sig under de konkrete ord. Selvom du måske bliver stødt af den måde budskabet bliver serveret på, så kan de uhensigtsmæssige formuleringer godt indeholde et budskab, som er relevant for dig at lytte til. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til de ting din partner siger, kan du spørge “Hvad mener du med det?” i stedet for at modargumentere. Er konfliktløsning på denne måde noget, der er svært for dig, kan du overveje at opsøge en parterapeut i København.

Stil uddybende spørgsmål

Når din partner præsenterer sin kritik for dig, kan det være svært at lytte til. Du må gerne stille krav til at det bliver formuleret hensynsfuldt, men husk samtidig din egen rolle i samtalen, når din partner åbner sig. Det du selv kan gøre, er at spørge uddybende ind til de konkrete elementer i kritikken, f.eks. “Hvad er det konkret du savner fra mig?” og “hvad kunne du tænke dig at jeg gør anderledes?”. Hvis du vil være sikker på at din partner føler sig hørt, så spørg evt. “Hvorfor er det vigtigt for dig?” eller “Hvad ville det betyde for dig, hvis jeg gjorde det?”.

Fortæl om dit standpunkt – til sidst

Når din partner har fortalt og forklaret, og du har stillet uddybende spørgsmål, så er der en god chance for at han eller hun føler sig hørt og mødt. Det betyder at der nu er dannet grundlag for, at du kan åbne dig og fortælle om din oplevelse af konflikten eller situationen. Gør op med dig selv om du kan stå ved dine handlinger eller ikke kan stå ved den. Hvis du kan stå ved det du har gjort, så skal du sige det højt, og invitere til et praktisk kompromis. Hvis du selv er ked af din opførsel, skal du sige undskyld. Samtidig kan du evt. overveje om der er behov for at I taler om, hvorvidt du eller I sammen skal gøre noget for at mindske risikoen for at det samme vil ske en anden gang. Er det noget du ønsker hjælp til at udføre konfliktløsning i praksis, kan du overveje at søge hjælp hos en psykoterapeut København.



Postet by TerapeutCoach via AdSet linkbuilding network