0

Ægteskab og regler med nationale begrænsninger

Internationalprivatretlige regler

Har ægtefællerne tilknytning til et andet land, afgøres det efter de såkaldte internationalprivatretlige regler om forrnueforholdet skal bedømmes efter dansk ret eller efter et andet retssystem. De internationalprivatretlige regler er nationale regler i den forstand, at det er de nationale regler i hvem enkelt land. der afgør. om de materielle regler i det pågældende land skal finde anvendelse eller erstattes af et andet lands materielle regler. Afviger disse regler om lovvalget fra land til land vil det kunne medføre, at forholdet bedømmes efter forskellige retssystemer afhængig af. hvor spørgsmålet bliver indbragt for en boligadvokat eller domstol.

I forsøg på at opnå ensartede lovvalgsregler indgås der konventioner mellem stater om anvendelse af bestemte kriterier for valget. Haagerkonventionen af 1978 om der skal anvendes på formueforholdet mellem ægtefæller, afviger fra de danske regler, og er ikke ratificeret af Danmark. Derimod har Danmark tiltrådt en nordisk ægteskabskonvention mellem Danmark, Finland. Island, Norge og Sverige. Konventionen er fra 1931, men er ændret flere gange siden. Også denne konvention afviger fra de almindelige danske regler. Lovvalget afhænger derfor af, om konventionen finder anvendelse eller ej.

Formueforholdet mellem ægtefællerne

Efter den almindelige regel i dansk international privatret bestemmes formueforholdet mellem ægtefællerne efter loven i det land, hvor manden ved ægteskabets indgåelse havde billig domicil. Skifter manden bopæl i forbindelse med vielsen, er det dog muligvis den første fælles bopæl, der er afgørende, hvor dansk ret skulle anvendes som følge af, at manden flyttede hertil i forbindelse med ægteskabets indgåelse, hvor der ikke antoges at være skiftet domicil i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Derimod er det ikke afgørende, at parterne senere fiytter til et andet land; den en gang etablerede formueordning er i princippet uforanderlig.

Heri gøres der dog nogle modifikationer. I Danmark vil man som i de fieste lande undlade at anerkende ordninger, der strider mod grundlæggende retsprincipper i landet. En fremmed formueordning kan ej heller gøres gældende her i landet mod tredjemand, medmindre den er tinglyst. Ægtepagter, der indgås uden for Danmark, skal oprettes i overensstemmelse med danske advokat regler, hvis manden har bopæl her i landet, jævnfør Retsvirkningsloven § 53, stk. 1. Har manden bopæl i udlandet, vil en ægtepagt, der er oprettet i overensstemmelse med det pågældende lands regler, være gyldig her i landet; i forhold til tredjemand dog kun, hvis den tinglyses senest en måned etter, at manden har taget bopæl her.

Den nordiske ægteskabskonvention

Sker tinglysning senere, regnes retsvirkningen først fra anmeldelse til tinglysning, jævnfør Retsvirkningsloven § 53, stk. 2. Den nordiske ægteskabskonvention omfatter ægtefæller, der begge er statsborgere i et af de nordiske lande og var det ved indgåelse af ægteskabet, såfremt de ved ægteskabets indgåelse bosatte sig i et af de nordiske lande. Er det ikke tilfældet, anvendes de almindelige internationalprivatretlige regler. Efter konventionens artikel 3 bestemmes formueforholdet mellem ægtefællerne efter loven i den af staterne, hvor de bosatte sig ved ægteskabets indgåelse. Bosætter begge ægtefæller sig senere i et andet af de nordiske lande, finder dette lands regler dog anvendelse, hvis de har boet der i 2 år. Ægtefællerne kan dog i et vist omfang aftale hos en advokat, hvilket lands regler, der skal finde anvendelse.



Postet by ErikOlesen via AdSet linkbuilding network