0

Er nano-coating det hele værd?

Man kan efterhånden få nano-coating til utroligt mange ting. Mange har måske set nano-coatings til smartphones, tablet, keramiske kogeplader og meget mere. Ikke nok med, at coatingen beskytter overfladen mod ridser, så bliver overfladen også nemmere at rengøre.

Den helt perfekte glans og shine er nok den hellige gral inden for bilindustrien. Her kommer nano-coating ind i billedet. Nano-coating er en slags beskyttelse, som påføres efter at bilen er blevet pudset i stedet for at bruge voks. En voks vil lægge sig oven på lakken og beskytte bilen, hvorimod en nano-coating vil binde sig til lakken – den bliver faktisk helt uadskillelig fra bilens lakoverflade. Det er derfor også vigtigt, at den obligatoriske ”prep” inden nano-coatingen udføres meget nøje, så man ikke forsegler snavs eller lignende under nano-coatingen.

Når bilen har fået nano-coating vil snavs have sværere ved at sætte sig fast. Mindre snavs på bilen sænker også risikoen for småridser i lakken. De fleste småridser kommer nemt når bilen er snavset, og man vasker den. Ligegyldig hvor forsigtig man er – hvad enten man selv vasker sin bil eller kører den i vaskehal, så kan der forekomme mikroskopiske småridser i lakken. Når din bil har fået nano-coating vil der være mindre snavs, og dermed mindre risiko for alle disse småridser.

En af grundene til at nano-coating er så effektiv, skyldes også den lange forberedelse, som er nødvendig inden coatingen påføres. Efter bilen er blevet vasket, rengjort og poleret, skal man tørre hele bilens overflade af med en slags alkoholbaseret rens. Denne intensive ”prep” er meget effektiv til at fjerne alle former for snavs, forurening og olier fra bilens overflade, og det er også nødvendigt for at nano-coatingen kan fæstne sig ordentligt til lakken.

Hvis du ønsker selv at påføre nano-coating på din bil, bør du gøre det et sted, hvor der er ordentlig udluftning. Ligesom når man arbejder med alle andre former for kemikalier, så er der nogle sikkerhedsforanstaltninger, man bør tage. Derfor kræver mange former for nano-coatings, at det er en autoriserede forhandler, der påfører dem. De har stor erfaring med at et forberede bilen, inden coatingen påføres. Din bil har nok aldrig været så skinende, siden du kørte den allerførste tur, da den var helt ny. Det er også muligt bare at få nano-coating på forruden. Dette vil øge sigtbarheden i dårligt vejr, men også gøre ruden nemmere at rengøre. Når man påfører nano-coating på sin forrude, vil det ofte næsten ikke være nødvendigt at bruge vinduesviskerne, selvom du kører på en motorvej i regnvejr.

Nano-coating af forruden kan klares hurtigt, og du kan med det samme køre i bilen. Grundet det meget svingende vejr i Danmark, er det ikke altid at man kan forvente, at nano-coatingen holder helt så længe, som fabrikanterne hævder. Men de fleste vil have glæden af nano-behandlingen i 1 – 1.5 år. Det afhænger selvfølgelig også af, om bilen holder i garage og om den bruges dagligt.



Postet by ag via AdSet linkbuilding network