0

Sådan finder du smykker, der passer til din stil

Hvordan finder jeg smykker, der passer til min stil?

De fleste kender måske godt til at have set et par fede øreringe i et modemagasin, og du straks forestiller dig, hvor godt de vil klæde dig. Eller din veninde møder op til jeres aftale med den flotteste halskæde, som du med det samme tænker, at du også vil have. Du skynder at købe smykkerne og glæder dig til at skulle have dem på. Desværre ser det bare slet slet ikke ud, som du havde forventet. Du føler dig dårlig tilpas, og smykkerne passer slet ikke til din stil.
Der findes smykker til alle – det handler bare om at finde smykker, der passer til din stil. Selvom din veninde så fantastisk ud med en lang halskæde med et smukt vedhæng, så passer det måske bare ikke lige til dig.
Tænk først over, hvilken tøjstil du foretrækker. Måske vil det passe bedre til dig med et par enkelte øreringe i sølv eller guld i stedet for et par store øreringe med sten og krystaller. Det kan også være, at et læderarmbånd med vedhæng passer bedre til dig end et tyndt sølvarmbånd. Hvis du er vandt til mest at gå i jeans og t-shirt med et par sneakers, er du måske ikke typen, der vælger smykker med krystaller. Modsat kan smykket også være en fed kontrast til det lidt anonyme outfit og være lige netop den detalje, der gør, at din stil skiller sig ud. Det kan osgå være, at du arbejder på et kontor, hvor man har altid har en formel påklædning. Her kan smykker tilføre en feminin detalje til et måske lidt kønsløst outfit. Du kan både vælge at tænke i kontraster eller vælge smykker, der harmonerer med din stil.
Du bør også have din hverdag med i tankerne, når du skal finde et smykke. Hvis du arbejder i en børnehave og derfor tilbringer en del tid på legepladsen, kan det godt være, at de fine fingerringe med små diamanter, måske ikke lige passer til din hverdag. Modsat kan smykker være en fin detalje på kontoret. Her kan det bare være en fordel at vælge f.eks armbånd, der sidder til på håndledet, så det ikke er i vejen, når du skriver på tasteturet. Måske lever du et meget aktivt liv, hvor du direkte efter studie eller arbejde skal til træning eller ud og løbe. Her kan det også være en fordel, at vælge f.eks ørestikker, der ikke hopper og danser, når du løber.
Du kan bruge tid på at kigge i modemagasiner eller på blogs og finde personer, der har nogenlunde samme stil som dig. Læg mærke til hvordan de bruger smykker og lad dig inspirere at dem. Du behøver ikke at købe de præcis samme smykker, men bare brug det som inspiration til næste gang, du skal købe smykker.

Postet af ag via AdSet.